|
1. Jeg har købt en hund. Hvordan får jeg den over i mit navn?
Ændringsmeddelelsen, som er den nederste halvdel af registreringsattesten, skal underskrives af den tidligere ejer, udfyldes med den nye ejers detaljer og derefter indsendes til os.
Har den tidligere ejer mistet attesten kan vi sende en ny attest (som kun må sendes til den registrerede ejer).
2. Jeg har ingen forbindelse med tidligere ejer. Han/hun er flyttet til ukendt adresse. Evt. skilsmisse, dødsfald eller lignende.
Du bedes venligst kontakte Dansk Hunderegister. 3. Jeg har solgt/overdraget min hund til en anden. Hvad gør jeg?
Du skal blot underskrive ændringsmeddelelsen, der sidder på hundens registreringsattest. Derefter udfyldes den med den nye ejers detaljer og indsendes til os. 4. Jeg har importeret/købt en hund fra udlandet. Hvordan får jeg den registreret i Dansk Hunderegister?
Du kan bede din dyrlæge indberette hunden. Dyrlægen opkræver også registreringsgebyret på kr. 125,00.
Hvis dette ikke er muligt, bedes du til os sende kopi af stamtavle, dyrepas eller anden dokumentation, hvoraf hundens race og ID-nr. (chip eller tatovering) fremgår. Vi skal yderligere bruge dit navn, adresse, tlfnr. og fødselsdato. Registreringsgebyret på kr. 125,00 kan medsendes i check eller overføres til girokonto kat. 01 nr. 1018051 eller bank reg.nr. 5473 kontonr. 1525857. Vi kan endelig sende dig et girokort.
Er din nye hund (uanset om den er dansk eller udenlandsk) ikke mærket, skal du bede din dyrlæge mærke hunden. 5. Jeg er flyttet. Hvordan ændrer jeg adresse i registeret?
Du kan ringe, maile eller indsende ændringsmeddelelsen. Husk at angive hundenr. eller ID-nr.
Der fremsendes ikke automatisk ny attest ved adresseændring. 6. Jeg flytter om nogen tid og vil gerne ændre adresse.
Send os ændringsmeddelelsen med flyttedato, så ændrer vi adressen på den angivne dato. 7. Min hund er død. Hvordan afmelder jeg den?
Du kan indsende ændringsmeddelelsen med afkrydsning, ringe eller sende en E-mail. 8. Hunden har tabt det grå vedhæng til halsbåndet. Kan jeg få et nyt?
Ja, ring eller send os en mail med navn og adresse, så sender vi et nyt.
Det er ikke et lovkrav, at hunden bærer det grå vedhæng. Derimod skal hunden bære det lovpligtige hundetegn. 9. Min hund blev chippet for nogen tid siden, men jeg har endnu ikke modtaget en registreringsattest. Hvorfor?
Du kan forvente at modtage attesten ca. to uger efter mærkningen. Modtager du mod forventning ikke registreringsattesten, bedes du kontakte os, så vi kan undersøge årsagen. 10. Min hund er løbet væk. Kan Dansk Hunderegister finde den?
Nej, men takket være registeret, er der stor sandsynlighed for, at du får din hund igen.
Bliver en hund væk i et andet EU-land, kan lokale myndigheder søge i det fælles europæiske register - European Pet Network - som Dansk Hunderegister er medlem af, og på denne måde finde hundens ejer.
Når din hund er mærket og registreret, vil politi, redningskorps, dyreinternater og dyrlæger kunne søge i registeret og dermed finde frem til hundens ejer.
|